Onsdag d. 8. september afholder Social Square på Vesterbrogade et gå-hjem møde om Den Social Organisation. Det foregår kl. 16-19. Trine-Maria, som for nyligt forlod Social Square for at blive selvstændig, har i øvrigt netop åbnet dørene til hendes nye firma – Socialkontoret. Tillykke med åbningen herfra!
Fredag d. 10. september kl. 13 er der bogreception i anledning af udgivelsen af Karin Høghs spændende nye bog om podcasting “Medier der holder – strategisk lyd- og videopodcasting”. Hvis du ikke allerede kender Karin og hendes virksomhed PodConsult, så se dette interview med hende på CNN’s iReport. Gæster til bogreceptionen har mulighed for at købe bogen med en særlig rabat, så husk din pung og få et forfatter-signeret eksemplar!
I uge 38 afholder Social Media Club Copenhagen det næste arrangement om Sociale Medier & Sport hos Tankevirksomheden på Lersø Parkallé 107. Vi har endnu ikke programmet helt på plads , men vi ved at det bliver torsdag aften.
Derudover er der – samme dag som Social Media Club Copenhagen’s næste arrangement – et aftenarrangement på ITU hvor man kan blive fremtidsforsker for en aften og kigge på lokationsbaserede tjenester