Så er vi på banen igen med et netværksarrangement, som en del af et fast månedlig frokostkoncept vi har lavet.
Vi holder SMCCPH Lunch Discussion den 7. februar 2012 på Café Phønix, Vesterbrogade 6E om tendenser for 2012. Vi har kun 15 pladser så man skal være hurtig til at tilmelde sig her.
Til jer der hungrer efter næste eftermiddags arrangement, så er det på tegnebrættet =)
Vi havde et rigtig godt arrangement hos Burson-Marsteller den 27. oktober – Her er nogle af de links som Mads Kristensen, Sanne Fabiola og Thomas Bering snakkede om:
http://googleplusplatform.blogspot.com/
er den officiel blog om google +.
Der er også den officielle google blog:
http://googleblog.blogspot.com/
Og her er lidt goodies omkring den app integration som Mads efterlyste:
http://googleblog.blogspot.com/2011/10/google-popular-posts-eye-catching.html
Og lidt API information til de lidt mere avancerede
https://developers.google.com/+/api/
Tak for et rigtig godt arrangement! – vi har fået god feedback fra talerne om at være et fantastisk forum at tale for, fordi vi er så nysgerrige – og det er jo rigtig fantastisk=)
Så er vi tilbage med et nyt arrangement hvor du skal komme hvis du vil vide mere om Google +.
Vi har tre übercool talere og vi har sat ekstra tid af til networking og diskussion:
Thomas Bering fra Google – der kommer og fortæller om tricks til google + og de features der er derinde som folk måske ikke er så opmærksomme på.
Mads Kristensen fra Berlingske fortæller om vidensdelingsaspektet og hvordan Google ifølge hans mening har bragt nye interaktion muligheder i spil på de sociale medier.
Sanne Fabiola Christensen der kommer og fortæller om Google + fra et bruger synspunkt, Sanne er en af dem der har researched og brugt google + mest i Danmark – hør hendes måde at bruge det på.
I kan tilmelde jer her:
Online Event Registration with amiando
Arrangementet er gratis, men vi har lavet et no-show fee på 100 kr – simpelthen fordi der er nogen der tilmelder sig, men som vi aldrig ser til arrangementerne, da der næsten altid er fuldt booket så er det ærgeligt for dem der ikke kommer med at der er tomme pladser til arrangementerne.
Vi glæder os til at se jer =)
Lang titel – men Ja, det er det vi er igang med. Linn Grubbström og jeg, os to der stod for personlig branding arrangementet i sidste uge.
Vi syntes det var et “fabutastisk” arrangement og vi er stadigvæk helt høje på det (og på de fantastiske lokaler og traktement fra Burson-Marsteller) samt diskussionerne om personlig branding, som der kunne have forsat til langt ud på natten.
Tak fordi i bidrog med ros og ris.
Jeg ved at Jesper Andersen (fellow-smccph planner) er i fuld gang med at skrive en hvidbog om medarbejderpolitikker.
Det skal han ikke være ene om så derfor vil vi gerne tage al jeres viden omkring personlig branding og opsummere den i en hvidbog – og vi vil godt have jeres input (især hvis i var med til arrangementet). Vi har en arbejdstitel der hedder “100 praktiske råd/overvejelser/statements omkring personlig branding fra Social Media Club Copenhagen deltagere og plannere..” – men vi tror ikke det bliver den endelige titel=)
It goes a little something like this:
Har du et råd mht personlig branding – så skriv det her i kommentarerne. Vi hiver fat i dig for at få mere information – og for at det bliver en smule “betalt” så smider vi et link (og evt et billede) til din blog/hjemmeside/twitter/whatever i hvidbogen. Vi får et kickass råd – du får eksponering (og råd-ejerskab) i en af de første smccph hvidbøger – sounds good no ?
Vi glæder os til at høre jeres kommentarer, og at se om vi kan få denne her til at flyve sammen.
Jeg har igennem de sidste par dage skrevet frem og tilbage med Laura Jul omkring hendes tanker om at være et personligt brand. Hun siger selv, hun ikke ser sig selv som et, men fact er, at når man snakker personlig branding på sociale medier, så er hun den person, der er dukket op igen og igen hos de folk, vi har snakket med omkring vores arrangement på onsdag…
Her er et udsnit af nogle af Lauras egne tanker, når man spørger hende om personlig branding:
“Jeg har aldrig brandet mig selv. Jeg har jo heller aldrig haft noget behov for det. Jeg er ikke selvstændig. Så jeg har ikke brug for det arbejdsmæssigt. Og mit netværk har altid været stort – så selvom jeg er alm. ansat, har jeg heller ikke haft behov for at gøre noget ‘brand’ ud af mig selv på dét punkt.”
“Jeg får mellem 3 og 15 henvendelser om ugen fra folk, der vil mig noget, fordi de ved, hvem jeg er. Det er for mange til, at jeg kan svare alle med det samme – og med det svar, de håber på. Uanset hvor meget jeg gerne vil hjælpe dem. Der følger en heeel masse arbejde med, når man selv har et stort netværk (og i øvrigt altid har haft det, fordi det ligger i min natur), og man så går hen og bliver dét navn i ens eget netværk, som de refererer videre til déres netværk. Jeg er meget taknemmelig for de gode oplevelser, fordele, muligheder og mennesker, som jeg møder. Jeg er virkelig glad for de søde mails, jeg får fra folk, der ikke skal andet end blot fortælle mig, at min blog er deres daglige inspirationskilde. Jeg får ufattelig mange henvendelser fra folk, der gerne vil ha’ mig til at sprede deres budskab – eller søger job. “Du kender jo så mange”, lyder det altid. Og det er jo sandt. Men jeg kan ikke sende hvad som helst videre. Så jeg har skulle arbejde på at give høflige afslag 
Jeg kan godt forstå, at folk spørger. Man skal bruge sit netværk. Og jeg vil gerne hjælpe, hvis jeg ved, at jeg kan gøre en forskel – og hvis det er relevant for mit netværk på den pågældende platform. Indimellem får jeg så nogle henvendelser, der er så aldeles øjenbrynsløftende, at de næsten bliver grænseoverskridende. Som fx da en kvinde henvendte sig til mig for at høre, om jeg kunne hjælpe hende med at få nyt job. Hun sendte mig linket til sit LinkedIn CV, hvori jeg så kunne se, at hun havde kopieret min About Me tekst fra min blog. Alt fra overskrift, indhold og opsætning. Det føltes nærmest som at få stjålet noget af min identitet. Og alt det følger med. Men man kan ikke hjælpe alle. Og man skal heller ikke.”
“Hvis jeg selv skal komme med et gæt til, hvorfor folk peger på mig, må det være noget med, at jeg er personlig – uden at være privat. At jeg af natur kombinerer det faglige og fritiden, det kloge og det fjollede, det søde og det sarkastiske, det sensitive og det med kant. Alt det er dele af mine personlighed og derfor ikke noget, jeg skal arbejde på – det er bare sådan, jeg er. Men måske er jeg god til at blande det og time det, så folk har en opfattelse af en nærværende person, som vækker deres nysgerrighed. Faktisk synes jeg, det ville være mere interessant at spørge dem, der peger på mig, om, hvad de synes, jeg gør rigtigt. Eller spørge nogen af dem, der faktisk ved noget om personlig branding. Det gør jeg nemlig ikke. Men jeg ved, at autentiske personer brænder bedst igennem. Og jeg er mig, uanset hvilken platform jeg bevæger mig på – selvom jeg bestemt tilpasser indholdet til platformen. Jeg gør det af natur. Der er ingen trying-too-hard. Der er ingen bagtanker om, at folk *skal* kunne lide mig, min holdning, min humor, mit firma (hvis jeg havde sådan et), eller min blog for den sags skyld. Det er ægte. Og halløj… så er det jo altså bare mig.”
Så er vi på banen med næste arrangement der kommer til at løbe af stablen den 25. maj og omhandle landskabet mellem sociale medier og personlig branding.
Så hvis der er nogen spørgsmål du godt vil have svar på, eller du syntes vi skal tage op omkring branding og sociale medier så må i meget gerne skrive dem i kommentarfeltet herunder.
Der er desværre udsolgt nu – men vi glæder os til at se jer der har fået plads =)
Hvis i vil med på et afbud – så skriv i kommentarerne herunder.
Til deltagerne i Social Media Club Copenhagens arrangement om medarbejderpolitikker for ansattes brug af sociale medier tirsdag d. 12. april 2011 hos HK Hovedstaden følger her kommunikationschef Henrik Kirkeskovs præsentation om, hvordan man har grebet emnet an i HP Danmark.
Gæsteblogindlæg af: Anders Colding-Jørgensen, internetpsykolog
De fleste der opdaterer deres Facebook-status jævnligt, har prøvet at komme til at skrive noget man senere fortryder og hvor man ikke helt havde gennemtænkt konsekvenserne inden man skrev det. Det kan der selvfølgelig være mange grunde til – men et par af dem handler om vores opdragelse og den menneskelige hjernes begrænsninger.
At kommunikere er noget vi er disponeret for som art – men det er også noget vi lærer. Gennem hele vores opvækst lærer vi f.eks. at være høflige og optræde socialt og civiliseret over for de mennesker vi møder. Vi lærer at man ikke siger ”ham der” eller taler nedsættende om folk, når de selv er der. Vi lærer måske at give et fast håndtryk og at se folk i øjnene uden at gabe når de taler til os. Og vi lærer hvor lang en pause en samtalepartner skal have haft før vi kan tage ordet uden at det bliver opfattet som en afbrydelse (selvom der nok skal være nogle der vil påstå at jeg stadig ikke helt mestrer sidstnævnte til perfektion).
Vi har med andre ord, fra barnsben, lært regler for kommunikation der handler om de mennesker vi kan se med vores øjne. Denne socialisering har været nyttig for alle vore forfædre og vores principper for fysisk samvær i små grupper er i sin natur en raffineret udgave af primaternes.
Forskel på at kommunikere skriftligt og ansigt til ansigt
Når vi lærer at skrive til et større publikum er der tale om en anden form for kommunikation med mere kulturelt raffinerede virkemidler. Vi lærer skriftlig retorik og argumentation og de dygtige lærer en effektiv identifikation med målgruppen. Når vi skriver til de mange, er vi ikke i tvivl om at vi gør det. Jeg skriver f.eks. denne blogpost med en sådan fornemmelise af en offentlig modtager og former mit indhold derefter.
Men hvad sker der så når disse to kommunikationsformer – den personlige og den offentlige optræder i samme medium? Kan man forestille sig sådan et medium hvor alt man kommunikerer ud både er uforpligtende tæt hyggesnak og massekommunikation? Ja, for sådan et medium er Facebook nemlig for mange af os. Og det kan hjernen have svært ved at håndtere intuitivt.
Vi kan ikke overskue at “tale” til 300 på en gang
En af de primære ”snydere” for hjernen er at vi ikke kan se den der lytter. Da hjernen ikke kan håndtere flere hundrede relationer på én gang – det forhindrer vores korttidshukommelse os ganske enkelt i – så danner hjernen er forenklet forestilling om hvem vi kommunikerer med, hvor dem vi ser og dem der på andre måder er vigtigst for os bliver overrepræsenterede. Vi er ganske enkelt tilbøjelige til at overse dem der ikke siger noget. Og der er det at mange af os falder ind i en uformel kommunikation med nogle få, som vi kan identificere og glemmer resten.
Mange accepterer en ”venneanmodning” fra folk ude fra periferien og glemmer den igen. Det gør jeg i hvert fald selv. Og så kan det ganske enkelt være svært lige at huske at din gamle chef eller Jens-Jørgen fra folkeskolen, der lige har fået job på Billed Bladet, også læser med når du diskuterer en avisartikel eller poster en grovkornet vittighed. Når man dertil lægger at de mere kantede og provokerende statusopdateringer kan virker mere grove end de er tænkt på et tekstmedie, så kan man lige pludselig opdage at misforståelse eller uigennemtænkte statusopdateringer kan få uheldige konsekvenser og måske endda få os fyret fra vores job.
Vær smart – brug inddelinger af dine kontakter
Løsningen er ganske enkelt: Indse at din hjerne er begrænset og dine indlærte kommunikationsfærdigheder er utilstrækkelige og brug de indbyggede sorteringsmekanismer på Facebook til at hjælpe dig. Enten ved kun at acceptere ”venneanmodninger” fra folk du gider at være jovial og personlig med. Eller ved at sortere folk i dem der kan kigge med og dem der ikke kan.
Jeg har f.eks. en ”venneliste” på Facebook der hedder ”indre cirkel”. Og alle som jeg tror kan tåle at høre mig i en ufiltreret version, kommer på den liste. Kunder, studerende og andre folk som jeg har mødt en enkelt gang i professionel sammenhæng gør ikke. Og de kan derfor ikke se mine statusopdateringer.
Det kan naturligvis virke lidt uhøfligt at udelukke nogle – men man kan ikke både sætte grænser og være elsket af alle. Vores børn – fremtidens voksne vil ganske givet have en indlært opfattelse af kommunikative rum som passer bedre til de nye former for virkelighed, men for os gamle er løbet lang hen ad vejen kørt.
Dette gæsteindlæg er en del af Social Media Club Copenhagens forsøg på at anspore en debat om medarbejderpolitikker for ansattes brug af sociale medier. I godt seks uger har vi her på bloggen, på Facebook, på Twitter og i debatindlæg i medierne belyst forskellige vinkler på de mange problemstillinger, der knytter sig til emnet.
I morgen, tirsdag d. 12. april, afholder Social Media Club Copenhagen et kombineret gå-hjem møde og debatarrangement hos HK Hovedstaden om emnet, og du er meget velkommen til at deltage eller til at lægge en kommentar om dine tanker herunder.
ISS er en af de virksomheder, der har en politik for brug af sociale medier. Efter at virksomheden for et par uger siden var omtalt i mange af landets medier for at have slået ned på ansattes ytringer på Facebook, lægger koncernen nu stilen om.
Det fortæller de til HK, forud for fagforeningens arrangement med Social Media Club Copenhagen tirsdag d. 12. april om netop ansattes brug af sociale medier.
“Vi er nødt til som virksomhed at have en aktiv holdning til brugen af sociale medier, som udgør en stor del af den sociale kommunikation mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og ledere,” siger HR-direktør Finn Vestergaard til HK.
ISS er i gang med at opdatere sin politik, som er halvandet år gammel. Man vil blandt andet ophæve et forbud mod at være på Facebook i arbejdstiden.
“Nu er det ikke mange af vores medarbejdere, der har adgang til nettet i arbejdstiden, men de, der har, skal ikke have et forbud. Hvis en medarbejder er privat på Facebook en halv eller en hel time om dagen i arbejdstiden, er det et symptom på, at noget er galt, og så skal vi tage fat i det. Vi har den filosofi, at vores medarbejdere har relevante opgaver og er så ansvarlige, at de løser dem,” siger Finn Vestergaard.
ISS kommer til at benytte Facebook i endnu højere grad end tidligere som en del af virksomhedens interne kommunikation. Det skal supplere mødefora og et medarbejder magasin, som hver anden måned sendes hjem til alle 10.000 medarbejdere.
“Eksempelvis vil al kommunikation vedrørende en sommerlejr, som vi holder i samarbejde med Dansk Røde Kors, og hvor vores medarbejdere er stab, foregå via Facebook,” siger Finn Vestergaard.
De første fagretlige sager
I medierne har de første sager været fremme om grænserne for, hvad sociale medier må bruges til af medarbejdere: En sygeplejerske er netop tilkendt erstatning for uberettiget afskedigelse, fordi hun skrev om nedskæringer på sin arbejdsplads, Holbæk Hospital. Det foregik i et lukket forum på Facebook.
Sygeplejersken har fået erstatning for uberettiget afskedigelse, for hun måtte gerne bruge sin ytringsfrihed til at beskrive nedskæringer i generelle vendinger, fremhævede opmanden.
En arbejdsmiljørepræsentant i ISS fik en skriftlig advarsel for på Facebook at kommentere koncerndirektør Maarten van Engeland udtalelser i TV2 Nyhederne i anledning af efterlønsdebatten. 3F gik ind i sagen, og ISS trak advarslen tilbage.
Personaledirektør Finn Vestergaard siger, at der givetvis er medarbejdere, som ikke kender ISS-politikken om brugen af sociale medier, selvom den indgår i en to-dages introduktion til nye medarbejdere, og er godkendt af hovedsamarbejdsudvalget og beskrevet i virksomhedens interne magasin.
“Vi kan altid blive bedre til at informere. Vi vil også blive bedre til at bruge Facebook internt i forhold til temaer, vi arbejder med i virksomheden,” siger HR-direktøren om den fremtidige brug af sociale medier i ISS.
Københavns Politi forholder sig også til sociale medier
Københavns Politi er en anden dansk arbejdsplads, som forholder sig til, at de ansatte kan komme ud for problemer, når de anvender sociale medier. Her opfordrer sine medarbejdere til at tænke sig godt om. Nedenfor er et udpluk fra Københavns Politis retningslinjer, som de har delt med HK. Det hedder sig blandt andet at:
”Vores medarbejdere har naturligvis ret til at have holdninger og give udtryk for dem, pointen er blot, at holdninger/udtalelser, som man giver udtryk for som privatperson, ikke bør kunne opfattes som værende udtryk for politiets holdning.”
Desuden:
”Det skal ikke give anledning til, at der sættes spørgsmålstegn ved politiets professionalisme, integritet og upartiskhed.”
Gode råd til medarbejdere i Københavns Politi:
• Tænk over hvad du lægger ud – der er ingen fortrydelsesret på nettet.
• Overvej dit profilbillede – du må ikke være iført politiuniform (som for nogen vil indikere at man ikke er privatperson men repræsentant fra politiet).
• Læg ikke billeder eller oplysninger ud om andre – med mindre de udtrykkeligt har givet dig lov.
• Overvej grundigt hvilke grupper du melder dig ind i – det er med til at tegne et billede af dig.
• Det, du skriver, skal du kunne tåle at høre igen – og se i andre sammenhænge.
• Skift password til din profil jævnligt – og brug ikke det samme til forskellige fora.
I retningslinjerne bliver det understreget, at man selvfølgelig ikke må offentliggøre informationer, man har fået gennem sin funktion som politiansat.
Forsøger at skaffe fortrolige oplysninger gennem falske profiler
Københavns Politi opfordrer desuden alle ansatte til at tjekke efter, om der findes falske personprofiler i den ansattes navn. Man har nemlig været ude for, at personer har oprettet falske profiler med rigtige betjentes billeder og navne og derefter sendt venneanmodninger til andre betjentes profiler i håb om ad den vej at få adgang til fortrolige oplysninger internt i politiet!
Dette indlæg bygger på en nyhed fra HK Hovedstaden.
Tirsdag d. 12. april afholder Social Media Club Copenhagen og HK Hovedstaden et kombineret gå-hjem møde og debatarrangement om medarbejderpolitikker for ansattes brug af sociale medier.
Gæsteblogindlæg af Charlotte Vester, advokat og underdirektør i Dansk Erhverv.
Der er flere end 2,5 millioner danskere på Facebook. Det gør Facebook til det sociale medie, der har vundet størst udbredelse i Danmark blandt både unge, voksne og ældre.
Facebook drager os, da det giver følelsen af, at vi hele tiden er i kontakt med hinanden. Mange er hele tiden på og tilstede over for deres sociale netværk. Nogle af os er det således også i arbejdstiden. Blandt andet derfor slipper arbejdsgiveren ikke for at forholde sig til Facebook.
Som udgangspunkt må virksomheden ikke blande sig i, hvad medarbejderne laver i deres fritid. Heller ikke de tusindvis af statusopdateringer, links, billeder, osv., der bliver lagt på vores profiler hver eneste dag, kommer i princippet chefen ved.
Alligevel giver Facebook anledning til en række overvejelser og problemstillinger for virksomheden. For skal det være tilladt at anvende Facebook i arbejdstiden? Skal privat brug begrænses? Bør chef og medarbejder være venner på Facebook? Og hvad med kunder og forretningsforbindelser? Må medarbejderne være venner med dem? Det er blot nogle af de spørgsmål, som et stigende antal virksomheder har måttet forholde sig til de senere år.
I Dansk Erhverv har vi derfor forfattet en række gode råd til danske virksomheder om brugen af Facebook og andre sociale medier ud fra et ansættelsesretligt perspektiv. Gode råd om sociale medier giver svar på ovenstående spørgsmål og tager for eksempel også fat på, når uheldet er ude, og en medarbejder har skrevet noget kompromitterende om virksomheden i for eksempel sin statusopdatering på Facebook. For hvordan stiller det egentlig virksomheden? Jeg giver også nogle af svarene i dette web tv-interview.
Tirsdag d. 12. april afholder Social Media Club Copenhagen et gå-hjem møde og debatarrangement om medarbejderpolitikker for ansattes brug af sociale medier, hvor Charlotte Vester deltager som panelekspert. Du kan stadig nå at tilmelde dig her.
